Det norske kongepar på officielt besøg i Danmark 15.-16. juni 2023

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II modtager den 15. til 16. juni 2023 det norske kongepar, Deres Majestæter Kong Harald og Dronning Sonja, i forbindelse med et officielt besøg i Danmark.

Det norske kongepar ankommer med kongeskibet Norge til København torsdag den 15. juni, hvor man er velkommen til at tage imod, når de kommer i land. Hilserækken står klar ved Nordre Toldbod klokken 10.10, hvorefter der er velkomstceremoni klokken 10.30. DR1 dækker hele ankomsten live 10.00-11.30.

Senere deltager den kongelige delegation i åbningen af erhvervsseminaret "Norge og Danmark — stærkere sammen om en bæredygtig fremtid", som man kan læse mere om her.

Torsdag aften, sejler de to eneste kongeskibe i verden, Dannebrog og Norge, sammen til Aarhus. Her er det danske Kronprinsepar til stede, og der er velkomst på Aarhus Havn klokken 10.00.

Mellem 11.10 og 11.30 møder de kongelige studerende i den norske studenterforening ANSA på Havnepladsen i AARHUS, hvor der vil være tale ved lederen af ANSA Aarhus, Ingrid Kjensberg Nordbo.

Fra 14.30 deltager den kongelige delegation i litteraturfestivalen LiteraturXchange på DOKK1, under samtalen mellem Linn Ullmann og Naja Marie Aidt.

Se hele programmet på Det Danske Kongehus’ hjemmeside. Du kan også læse mere om besøget på Det Norske Kongehus’ hjemmeside.

Vel mødt!

 

15. juni dækker DR1 hele ankomsten til København live 10.00-11.30, foruden en liveudsendelse fra Amalienborg, når Dronning Margrethe inviterer til gallamiddag om aftenen kl. 19.00-21.00

 

 

Foto: Jørgen Gomnæs / Det kongelige hoff

Nyhetsbrev

Du modtager om lidt en mail, hvor du skal bekræfte tilmeldingen!

Lukk
Lysebu