Rådgiver ved Fondet for dansk-norsk samarbejde. Aja er uddannet Cand.Mag. i Nordisk Litteratur og filosofi.

Henrik Jørgensen er lektor i dansk sprog ved Århus Universitet.

henrik skriver: Mine akademiske resultater er koncentreret om fastlandsskandinavisk, specielt dansk sprogbeskrivelse
i et lingvistisk perspektiv. Inden for dette felt har jeg arbejdet med de personlige pronominers
morfologi og syntaks (sml. titlen på min disputats). Derudover har jeg gennem flere år arbejdet på en
undersøgelse af de danske adverbialers semantik og syntaks.
Ud over de egentlige grammatiske arbejder har jeg tillige beskæftiget mig med semiotisk
teori og tekstanalyse, samt med dansk lingvistiks teoremer og udvikling.

Trisse Gejl er født 1968, er prisnomineret forfatter med 7 romaner bag sig samt noveller, teaterdramatik, essays og lyrik. Trisse er udannet cand.mag. i Æstetik og Kultur og underviser på faget Skrivekunst på Syddansk universitet.

Annemarie Krarup er professionel mundtlig historiefortæller, sanger, stemmekonsulent, cand. mag. i musik, psykologi og idræt og underviser i gymnasieskolen. Desuden er hun projektleder for det nordiske fortælle-nabosprogsprojekt Hugin & Munin. Gennem flere år har hun fortalt historier og lavet fortællefestivaler for voksne, unge og børn.

Alle kender Grimms eventyr, mange kender Asbjørnsen og Moes norske fortælleskat, men kun få kender Danmarks store indsamler Evald Tang Kristensen og de eventyr, historier og viser han skrev ned fra sine meddelere igennem 50 år fra 1867.

Annemarie Krarup fortæller eventyr og viser indsamlet af Evald Tang Kristensen og fortæller også om Evalds liv, som i sig selv er en forbløffende hisotier om at overkomme en svær barndom og forfølge sit mål.

Erik Skyum Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Information.

David Trads er journalist og forfatter.

Torben Mundbjerg er cand. mag. i nordisk litteratur og lektor ved Læreruddannelsen UCC i København. Han har mange års erfaring med at uddanne og efteruddanne lærere i danskfaget i folkeskolen, hvor han er særligt optaget af ny mundtlighedsdidaktik, litteraturundervisning og den nordiske dimension i modersmålsfaget. Forelæsningen omhandler nabosprogsdidaktik, en dansk billedroman samt praktiske øvelser og gruppearbejde, hvor bl.a. deltagernes oplæsning på dansk og lytning til dansk talesprog sættes på prøve!

Maria Bruun er projektleder på Gentofte hovedbibliotek.

Marias baggrund: Uddannelse: Bibliotekar DB 1999, Danmarks Biblioteksskole. Master i børne- og ungdomskultur 2013, Syddansk Universitet

Arbejde: Børnebibliotekar ved Hillerød Bibliotekerne 1999-2013, projektleder og koordinator DR Ramasjang 2012-2013, projektleder for børnebibliotekerne, Gentofte Kommune 2013-

Fra børnebøgerne Doktor Proktor af Jo Nesbø.

Den offentlige beskrivelse af udstillingen:

Doktor Proktors sensationelle samling af dyr du ville ønske ikke fandtes
Du får rig mulighed for at slippe din fantasi løs, når børnebiblioteket bliver invaderet af 25 vilde, mystiske og fabelagtige væsner. På Gentoftenatten 25. september er der Danmarkspræmiere på udstillingen Doktor Proktors sensationelle samling af Dyr Du Ville Ønske Ikke Fandtes. I udstillingen kan du møde en månekamæleon, en mongolsk vandrotte, en syvfodet peruviansk sugeedderkop, en kæmpe anakonda og andre vilde og fantastiske dyr fra Jo Nesbøs populære børnebøger om Doktor Proktor, Bulle og Lise. Udstillingen strækker sig over 150m2 og alle de finurlige dyr er bygget i fuld størrelse.
Den norske krimiforfatter Jo Nesbø har skrevet en serie af børnebøger om Doktor Proktor. Bøgerne er ikke helt almindelige. Det er historier om en meget lille rødhåret dreng, en yderst fornuftig pige, pruttepulver, et tidsbadekar og selvfølgelig også Doktor Proktor, der kom til at opfinde et pruttepulver, og endda et meget kraftigt et af slagsen, da han ville finde en kur mod høfeber. Bøgerne er sjove, forunderlige og et bevis på at alt kan ske, når man slipper fantasien løs.
Udstillingen Doktor Proktors sensationelle samling af Dyr Du Ville Ønske Ikke Fandtes blev første gang præsenteret på Naturhistorisk Museum i Oslo i september 2010, og har siden da turneret i Norge. Når udstillingen kommer til Gentofte Hovedbibliotek, er det første gang udstillingen kan ses udenfor Norges grænser til trods for at udstillingen er kendt mange steder i verden.

lær mere om teatret og udstillingen på 

http://www.aveny-t.dk/forestillinger/item/johnlennon  

Ratatosk blev etableret efteråret 2014, og består af violinisterne Lars Magnus Steinum, Matias Jentoft, bratschisten Jakob Dingstad og cellisten Ivan Valentin Roald. Alle har en bred baggrund fra forskellige ensembler, undervisning og samspil med internationalt anerkendte kammermusikere. Navnet Ratatosk er hentet fra norrøn mytologi. Det er egernet, som springer op og ned fra livstræet Yggdrasil. I januar 2015 vandt kvartetten Norges "Musikkhøgskolens kammermusikkonkurrence". Gruppens hovedfokus har hidtil været oversete kvartetperler fra 1900-tallet. Kvartetten holdt tre koncerter i Porto (Portugal) marts 2015, og har haft forskellige koncertoptrædender i regi af Oslo Quartet Series. I august 2015 skal kvartetten fremføre ti strygekvartetter over fire koncerter på festivalen Grieg i Bergen, Norge.

Mette Borg, mag.art, er uddannet dramaturg og teaterhistoriker og har nu i 27 år undervist  på Statens Scenekunstskole. Desuden virker hun som lærer på Operaakademiet. Også som sceneinstruktør er hun aktiv. Når hun ikke underviser, er hun en efterspurgt konsulent for mange skuespillere og sangere, der søger hendes hjælp til fordybelse og forståelse af det stof, de arbejder med. Hun  deler også  ud af sin viden i forbindelse med forskellige masterclasses i klassisk sang. Desuden er hun foredragsholder m. et bredt emneregister inden for bl.a. dramatik, opera, kunst- og kulturhistorie -  og når tiden tillader det -  forfatter af artikler og bøger om bl.a. dramaturgi, instruktion og skuespilkunst (bl.a. "Sceneinstruktøren Herman Bang, teatersyn og metode"). 

Inge Panduro er uddannet etnolog, cand. mag.

www.panduro-historier-i-byen.dk

Line Kanstrup Nielsen er kandidat Stud. i Kunsthistorie ved københavns Universitet
Bachelor i Kunsthistorie og journalistik ved Aarhus Universitet
Omviser og underviser hos Statens Museum for Kunst.

Læs mere om SMK her: www.smk.dk

Sarah Holst Aagaard Madsen er ansat som underviser og omviser på Statens Museum for Kunst. Læser Moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet. Har herudover en bachelorgrad i Litteraturvidenskab. Tilknyttet redaktionen på forlaget Batzer & Co.

Emil Hobel er kommunikationskonsulent hos Zentropa. Cand.mag. i Medievidenskab fra Købehavns Universitet 2013 med BA i Film- og Medievidenskab. Emil har arbejdet med filmlancering og –distribution hos filmselskabet Zentropa siden 2009 og har i den periode været involveret i lanceringen af film, der har vundet nogle af de mest prestigefulde priser inden for filmverdenen. Zentropa har siden oprettelsen i 1992 været det mest toneangivende og succesfulde skandinaviske filmproduktionsselskab og har nydt stor succes både i Danmark og internationalt.

I sit foredrag vil Emil fortælle om dansk film gennem de sidste 20 år:

Dansk film har i de sidste 20 år, af flere omgange, opnået stor succes og international anerkendelse. Instruktører som bl.a. Lone Scherfig, Thomas Vinterberg, Susanne Bier og især Lars von Trier er blevet internationalt respekterede navne, der har ført dansk film ud til et verdensomspændende publikum og blandt meget andet har vundet en Oscar og guldpalmerne ved filmfestivalen i Cannes.

Mest berømt og kendetegnende for perioden er Dogme 95-konceptet, der blev udviklet af fire danske instruktører i midten af halvfemserne og via et sæt stærkt begrænsende regler for filmproduktion søgte væk fra de højteknologiske Hollywoodproduktioner og tilbage mod et mere rent filmisk udtryk.

Men selvom Dogmebølgen har sat et eftertrykkeligt præg på dansk film i de sidste 20 år har der også været andre og vigtige tendenser i dansk film, der bl.a. dækker en videreudvikling af den klassiske folkekomedie, romantiske komedier, socialrealistiske dramaer, ”drengerøvsfilm” og kunstnerisk eksperimenterende film. Senest har en ny generation af instruktører vendt Dogmebølgen ryggen og sat genrefilmen på dagsordenen med store succeser som En kongelig affære (2012) og Kvinden i buret (2013). I oplægget præsenteres de tendenser og karakteristika, der har gjort dansk film til et særligt brand de sidste 20 år, og der eksemplificeres løbende med klip fra periodens hovedværker.