Dansk sprog og kultur Høgskolen i Buskerud og Háskóli Íslands

Kursus i dansk sprog og kultur for Høgskolen i Buskerud og Universitetet i Island

Kursus i dansk sprog og kultur for studerende på Høgskolen i Buskerud og Universitetet i Island

Fondet for dansk-norsk samarbejde byder Høgskolen i Oslo og Háskóli Íslands hjertelig velkommen til kursus i dansk sprog og kultur på Schæffergården i København. Kurset skal give dig indsigt i dansk sprog og kultur og nabosprogsdidaktik. Det er vores håb, at kurset vil vække din interese for nabolandets sprog, litteratur, kunst og samfundsliv. I løbet af de fem dage vil du via konkrete oplevelser og indtryk komme til at opdage, at det danske sprog er relativt let at forstå, og på den måde vil dette kursus måske give dig nye perspektiver på nordisk sprogforståelse. 

Schæffergården ligger lidt uden for København i Gentofte (9 km nord for København). Den nemmeste måde at komme til Schæffergården fra lufthavnen er at tage lufthavnstoget til Hellerup Station. Lufthavnstoget går ca. hvert 10 minut. Fra Hellerup Station kan man tage en taxi eller bus nummer 179 mod Lyngby Station, stå af ved Jægersborg kaserne, og herefter er der 300 meters gåtur til Schæffergården. Bemærk at det er samme billet, der gælder i lufthavnstoget og i bussen, du behøver altså ikke købe ny billet. Billetten købes i lufthavnen, inden du stiger på toget. Alternativ vej fre lufthavnen er at tage metroen til Nørreport og her skifte til linie B S-stog mod Holte, stå da af på Jægersborg Station og derfra kan du gå ca 10 minutter direkte til Schæffergården.

Når du skal ind til København centrum fra Schæffergården er der flere muligheder. Der går s-tog fra Gentofte Station og Jægersborg Station, begge stationer ligger ikke langt fra Schæffergården. Fra Gentofte Station og Jægersborg Station går linie B mod Høje Tåstrup, det går ca. hvert 10. minut. Toget standser både på Østerport, Nørreport, Vesterport og Hovedbanegården. Der er 4 zoner til København centrum. Du køber billet på stationen, det kan ikke købes i toget. Du kan også tage toget fra Hellerup station eller Lyngby station.

I bevillingen fra Fondet for dansk-norsk samarbejde indgår ophold og fuld forplejning. Rejser indgår ikke. Måltider indtages alle i Schæffergårdens restaurant Wohlert, hvor der er reserveret bord. Hvis man ikke deltager i et måltid, er det meget vigtigt at give besked i receptionen senest samme morgen. Drikkevarer indgår ikke i opholdet, det skal du selv dække. Caféen er åben hver aften.

Der er mødepligt til alle dele i programmet.

Værelserne på Schæffergården er tilgængelige fra k 16:00 på ankomstdagen og til kl 10:00 på afrejsedagen.

Velkommen!

Søndag den 11. oktober 2015

16:00 – 18:00

Ankomst til Schæffergården

18:00 – 20:00

Middag i Restaurant Wohlert på Schæffergården

20:00 -

Friaften, der er åbent i caféen

Mandag den 12. oktober 2015

07:00 – 09:00

Morgenmad i Restaurant Wohlert på Schæffergården

09:00 – 10:00

Velkomst, praktiske oplysninger, og små øvelser!

 

Aja C. Bugge, rådgiver ved Fondet for dansk-norsk samarbejde

10:00 – 10:15

Kort pause, der er kaffe i caféen

10:15 – 12:15

Nabosprogsdidaktik

 

Lektor Torben Mundbjerg

12:15 – 13:15

Frokost/lunch i Restaurant Wohlert

13:30 – 15:30

Det danske sprogsamfund her og nu

(der bliver en kort pause undervejs, kaffe og kage serveres i Caféen)

 

Henrik Jørgensen

15:30 – 16:00

Transport til Gentofte Hovedbibliotek Bibliotek, bus er bestilt

16:00 – 17:30

Rundvisning på Gentofte Hovedbibliotek, vi møder kulturformidler Maria Bruun, der til dagligt arbejder med kulturformidling til børn og skoleklasser. Vi ser den norske udstilling Doctor Proctor.

17:30 – 18:00

Transport tilbage til Schæffergården (bus er bestilt)

18:00 – 20:00

Middag i Restaurant Wohlert på Schæffergården

20:15 – 21:45

Fortælleseminar! Glæd jer til en aften med gode historier og eventyrlige viser. Fortællinger om talende dyr, magiske kvinder, frivole præster, snedige husmænd, slemme børn og uartige voksne. Og så måske en enkelt heks…. 

 

Fortæller Annemarie Krarup

 

 

Tirsdag den 13. oktober 2015

07:00 – 09:00

Morgenmad i Restaurant Wohlert på Schæffergården

09:00 – 10:00

Forfatteren Trisse Gejl fortæller om sit eget forfatterskab. Hun vil tale om kreativitet, og vi skal se på, hvorfor vi aflærer kreativitet med alderen? Og vi skal se på om vi kan indlære den igen?

 

Forfatter Trisse Gejl

10:00 – 10:30

Pause, der er kaffe i Caféen

10:30 – 12:30

En indføring i nyere dansk lyrik

 

Lektor Erik Skyum Nielsen

12:30 – 13:30

Frokost/lunch i Restaurant Wohlert på Schæffergården

13:30 – 15:00

Dansk teater sprudler af liv, og har gjort det siden Holbergs dage!

Foredraget vil være en farverig rejse ind i dansk teaters historie og dermed mødet med store skuespillere, instruktører og dramatikere, der har formet dansk teaterkultur. Og rejsen  fører frem til idag med de mange forskellige strømninger, der hersker på nutidens scene.

 

Dramaturg og teaterhistoriker Mette Borg

17:00 – 19:00

Middag i Restaurant Wohlert på Schæffergården

19:30 – 20:30

Carl Nielsen koncert med den norske kammerkvartet Ratatosk. Koncerten holdes på Schæffergården. OBS: kom i god tid!

20:30 - 

Hygge, caféen er åben

 

 

Onsdag den 14. oktober 2015

07:00 – 09:00

Morgenmad i Restaurant Wohlert på Schæffergården

09:00 – 10:30

Dansk film. Vi bliver i dette foredrag ført igennem tendenser i dansk film gennem de sidste 20 år.

 

Cand. Mag. Emil Hobel

10:30 – 11:00

Kaffe i caféen

11:00 

Egen transport til København

 

Alle får gode madpakker med på turen, de udleveres i receptionen kl 11:00

12:00 – 13:30

Hold 1 er på byvandring i København, hold 2 er på egen hånd

 

Etnolog og Cand. Mag. Inge Panduro

13:30 – 15:00

Hold 2 er på byvandring i København, hold 1 er på egen hånd

 

Etnolog og Cand. Mag. Inge Panduro

15:15 – 16:15

Både hold 1 og hold 2 er på rundvisning på Statens Museum for kunst (mødested inden for på museet, hvor rundviserne tager imod jer, mød op i god tid!!)

 

Museumsrundviserne Line Kanstrup Nielsen og Sarah Madsen

16:15 – 18:45

På egen hånd i København, fritid

18:45 – 19:45

Egen transport til Teater Aveny-T på Frederiksberg:

Frederiksberg Allé 102 – 1820 Frederiksberg C

19:45 – 22:00

Vi ser sammen musik teater forestillingen ”John Lennon – Imagine”

HUSK: kom i god tid, vi mødes 19:45 ved hovedindgangen. Aja har billetterne.

22:00 -

Egen transport tilbage til Schæffergården

Torsdag den 15. oktober 2015

07:00 – 09:00

Morgenmad i Restaurant Wohlert på Schæffergården

09:00 – 10:30

Hvad er Danmark egentlig for et land? På underholdende vis føres vi igennem historien fra Vikingetid til nutid. Der kommer til at være små øvelser undervejs!

 

Journalist og forfatter David Trads

10:30 – 11:00

Tjek ud og pause, der serveres kaffe i Caféen

11:00 – 12:00

Evaluering i grupper. Praktiske øvelser. Udlevering af kursusbeviser. Farvel 

 

Aja C. Bugge, rådgiver ved Fondet for dansk-norsk samarbejde

12:00 - 13:00                                                Frokost/Lunch i Restaurant Wohlert, derefter afrejse 

Medvirkende

  • Aja Chantelou Bugge

    Programansvarlig

    Rådgiver ved Fondet for dansk-norsk samarbejde. Aja er uddannet Cand.Mag. i Nordisk Litteratur og filosofi.

  • Henrik Jørgensen

    Forelæser

    Henrik Jørgensen er lektor i dansk sprog ved Århus Universitet.

    henrik skriver: Mine akademiske resultater er koncentreret om fastlandsskandinavisk, specielt dansk sprogbeskrivelse
    i et lingvistisk perspektiv. Inden for dette felt har jeg arbejdet med de personlige pronominers
    morfologi og syntaks (sml. titlen på min disputats). Derudover har jeg gennem flere år arbejdet på en
    undersøgelse af de danske adverbialers semantik og syntaks.
    Ud over de egentlige grammatiske arbejder har jeg tillige beskæftiget mig med semiotisk
    teori og tekstanalyse, samt med dansk lingvistiks teoremer og udvikling.

  • Trisse Gejl

    Forfatter

    Trisse Gejl er født 1968, er prisnomineret forfatter med 7 romaner bag sig samt noveller, teaterdramatik, essays og lyrik. Trisse er udannet cand.mag. i Æstetik og Kultur og underviser på faget Skrivekunst på Syddansk universitet.

  • Annemarie Krarup

    Fortæller

    Annemarie Krarup er professionel mundtlig historiefortæller, sanger, stemmekonsulent, cand. mag. i musik, psykologi og idræt og underviser i gymnasieskolen. Desuden er hun projektleder for det nordiske fortælle-nabosprogsprojekt Hugin & Munin. Gennem flere år har hun fortalt historier og lavet fortællefestivaler for voksne, unge og børn.

    Alle kender Grimms eventyr, mange kender Asbjørnsen og Moes norske fortælleskat, men kun få kender Danmarks store indsamler Evald Tang Kristensen og de eventyr, historier og viser han skrev ned fra sine meddelere igennem 50 år fra 1867.

    Annemarie Krarup fortæller eventyr og viser indsamlet af Evald Tang Kristensen og fortæller også om Evalds liv, som i sig selv er en forbløffende hisotier om at overkomme en svær barndom og forfølge sit mål.

  • Erik Skyum Nielsen

    Forelæser

    Erik Skyum Nielsen er lektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Information.

  • David Trads

    Forelæser

    David Trads er journalist og forfatter.

  • Torben Mundbjerg

    Forelæser

    Torben Mundbjerg er cand. mag. i nordisk litteratur og lektor ved Læreruddannelsen UCC i København. Han har mange års erfaring med at uddanne og efteruddanne lærere i danskfaget i folkeskolen, hvor han er særligt optaget af ny mundtlighedsdidaktik, litteraturundervisning og den nordiske dimension i modersmålsfaget. Forelæsningen omhandler nabosprogsdidaktik, en dansk billedroman samt praktiske øvelser og gruppearbejde, hvor bl.a. deltagernes oplæsning på dansk og lytning til dansk talesprog sættes på prøve!

  • Maria Bruun

    Projektleder

    Maria Bruun er projektleder på Gentofte hovedbibliotek.

    Marias baggrund: Uddannelse: Bibliotekar DB 1999, Danmarks Biblioteksskole. Master i børne- og ungdomskultur 2013, Syddansk Universitet

    Arbejde: Børnebibliotekar ved Hillerød Bibliotekerne 1999-2013, projektleder og koordinator DR Ramasjang 2012-2013, projektleder for børnebibliotekerne, Gentofte Kommune 2013-

  • Doktor Proktor

    Norsk Udstilling på Hellerup Bibliotek

    Fra børnebøgerne Doktor Proktor af Jo Nesbø.

    Den offentlige beskrivelse af udstillingen:

    Doktor Proktors sensationelle samling af dyr du ville ønske ikke fandtes
    Du får rig mulighed for at slippe din fantasi løs, når børnebiblioteket bliver invaderet af 25 vilde, mystiske og fabelagtige væsner. På Gentoftenatten 25. september er der Danmarkspræmiere på udstillingen Doktor Proktors sensationelle samling af Dyr Du Ville Ønske Ikke Fandtes. I udstillingen kan du møde en månekamæleon, en mongolsk vandrotte, en syvfodet peruviansk sugeedderkop, en kæmpe anakonda og andre vilde og fantastiske dyr fra Jo Nesbøs populære børnebøger om Doktor Proktor, Bulle og Lise. Udstillingen strækker sig over 150m2 og alle de finurlige dyr er bygget i fuld størrelse.
    Den norske krimiforfatter Jo Nesbø har skrevet en serie af børnebøger om Doktor Proktor. Bøgerne er ikke helt almindelige. Det er historier om en meget lille rødhåret dreng, en yderst fornuftig pige, pruttepulver, et tidsbadekar og selvfølgelig også Doktor Proktor, der kom til at opfinde et pruttepulver, og endda et meget kraftigt et af slagsen, da han ville finde en kur mod høfeber. Bøgerne er sjove, forunderlige og et bevis på at alt kan ske, når man slipper fantasien løs.
    Udstillingen Doktor Proktors sensationelle samling af Dyr Du Ville Ønske Ikke Fandtes blev første gang præsenteret på Naturhistorisk Museum i Oslo i september 2010, og har siden da turneret i Norge. Når udstillingen kommer til Gentofte Hovedbibliotek, er det første gang udstillingen kan ses udenfor Norges grænser til trods for at udstillingen er kendt mange steder i verden.

  • Teaterkoncert "John Lennon Imagine"

    Teater Aveny-T

    lær mere om teatret og udstillingen på 

    http://www.aveny-t.dk/forestillinger/item/johnlennon  

  • Strygerkvartetten Ratatosk

    Koncert

    Ratatosk blev etableret efteråret 2014, og består af violinisterne Lars Magnus Steinum, Matias Jentoft, bratschisten Jakob Dingstad og cellisten Ivan Valentin Roald. Alle har en bred baggrund fra forskellige ensembler, undervisning og samspil med internationalt anerkendte kammermusikere. Navnet Ratatosk er hentet fra norrøn mytologi. Det er egernet, som springer op og ned fra livstræet Yggdrasil. I januar 2015 vandt kvartetten Norges "Musikkhøgskolens kammermusikkonkurrence". Gruppens hovedfokus har hidtil været oversete kvartetperler fra 1900-tallet. Kvartetten holdt tre koncerter i Porto (Portugal) marts 2015, og har haft forskellige koncertoptrædender i regi af Oslo Quartet Series. I august 2015 skal kvartetten fremføre ti strygekvartetter over fire koncerter på festivalen Grieg i Bergen, Norge.

  • Mette Borg

    Forelæser

    Mette Borg, mag.art, er uddannet dramaturg og teaterhistoriker og har nu i 27 år undervist  på Statens Scenekunstskole. Desuden virker hun som lærer på Operaakademiet. Også som sceneinstruktør er hun aktiv. Når hun ikke underviser, er hun en efterspurgt konsulent for mange skuespillere og sangere, der søger hendes hjælp til fordybelse og forståelse af det stof, de arbejder med. Hun  deler også  ud af sin viden i forbindelse med forskellige masterclasses i klassisk sang. Desuden er hun foredragsholder m. et bredt emneregister inden for bl.a. dramatik, opera, kunst- og kulturhistorie -  og når tiden tillader det -  forfatter af artikler og bøger om bl.a. dramaturgi, instruktion og skuespilkunst (bl.a. "Sceneinstruktøren Herman Bang, teatersyn og metode"). 

  • Inge Panduro

    Byrundviser

    Inge Panduro er uddannet etnolog, cand. mag.

    www.panduro-historier-i-byen.dk

  • Line Kanstrup Nielsen

    Museumsguide

    Line Kanstrup Nielsen er kandidat Stud. i Kunsthistorie ved københavns Universitet
    Bachelor i Kunsthistorie og journalistik ved Aarhus Universitet
    Omviser og underviser hos Statens Museum for Kunst.

    Læs mere om SMK her: www.smk.dk

  • Sarah Holst Aagaard Madsen

    Museumsguide

    Sarah Holst Aagaard Madsen er ansat som underviser og omviser på Statens Museum for Kunst. Læser Moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet. Har herudover en bachelorgrad i Litteraturvidenskab. Tilknyttet redaktionen på forlaget Batzer & Co.

  • Emil Hobel

    Kommunikationskonsulent Zentropa

    Emil Hobel er kommunikationskonsulent hos Zentropa. Cand.mag. i Medievidenskab fra Købehavns Universitet 2013 med BA i Film- og Medievidenskab. Emil har arbejdet med filmlancering og –distribution hos filmselskabet Zentropa siden 2009 og har i den periode været involveret i lanceringen af film, der har vundet nogle af de mest prestigefulde priser inden for filmverdenen. Zentropa har siden oprettelsen i 1992 været det mest toneangivende og succesfulde skandinaviske filmproduktionsselskab og har nydt stor succes både i Danmark og internationalt.

    I sit foredrag vil Emil fortælle om dansk film gennem de sidste 20 år:

    Dansk film har i de sidste 20 år, af flere omgange, opnået stor succes og international anerkendelse. Instruktører som bl.a. Lone Scherfig, Thomas Vinterberg, Susanne Bier og især Lars von Trier er blevet internationalt respekterede navne, der har ført dansk film ud til et verdensomspændende publikum og blandt meget andet har vundet en Oscar og guldpalmerne ved filmfestivalen i Cannes.

    Mest berømt og kendetegnende for perioden er Dogme 95-konceptet, der blev udviklet af fire danske instruktører i midten af halvfemserne og via et sæt stærkt begrænsende regler for filmproduktion søgte væk fra de højteknologiske Hollywoodproduktioner og tilbage mod et mere rent filmisk udtryk.

    Men selvom Dogmebølgen har sat et eftertrykkeligt præg på dansk film i de sidste 20 år har der også været andre og vigtige tendenser i dansk film, der bl.a. dækker en videreudvikling af den klassiske folkekomedie, romantiske komedier, socialrealistiske dramaer, ”drengerøvsfilm” og kunstnerisk eksperimenterende film. Senest har en ny generation af instruktører vendt Dogmebølgen ryggen og sat genrefilmen på dagsordenen med store succeser som En kongelig affære (2012) og Kvinden i buret (2013). I oplægget præsenteres de tendenser og karakteristika, der har gjort dansk film til et særligt brand de sidste 20 år, og der eksemplificeres løbende med klip fra periodens hovedværker.

Nyhetsbrev

Du modtager om lidt en mail, hvor du skal bekræfte tilmeldingen!

Lukk
Lysebu