7-9-13: performance tableauer af 21 nordiske kunstnere i Q
7-9-13 er en lang række performances med værker af tableaux-karakter, der kan opleves hver for sig eller som én helhed i forskellige københavnske rum. Første event foregår i Kunstakademiets udstillingssted Q d. 12. september klokken 17.00-20.00.
Her afsøger 21 performere fra kunstakademierne i både Bergen og København det hvide udstillingrums betydning for deres interaktioner. De individuelle værker vil kommentere, interagere og kommunikere indbyrdes (i den traditionelle hvide kube.)
Dagen efter d. 13. september udspiller aktionerne sig i eftermiddagens myldretid på Mozarts Plads i Sydhavnen og delvist i metro linien M4.
Flytningen af kontekst, sted og miljø vil automatisk transformere værkerne og opleves anderledes.
Alle er velkommne begge dage.
7-9-13 er tilrettelagt af performance- og billedkunstnerne Molly Haslund og Lilibeth Cuenca Rasmussen og er produceret i samarbejde med Sydhavn Teaters Kin Festival og Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde samt Kunstakademierne i Bergen og København.
7-9-13 indgår i et samarbejdsprojekt mellem Kunstakademiet i Bergen og Kunstakademiet i København i regi af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, hvor studerende fra begge akademier deltager i en 3 dages uges workshop i København i ugen op til denne performance, samt dagen efter, hvor aktioner udspiller sig i eftermiddagens myldretid på Mozarts Plads i Sydhavnen.
Molly Haslund er billedkunstner og Lilibeth Cuenca Rasmussen er billedkunstner og professor i performance & tidsbasert kunst time based art på Kunstakademiet i Bergen.
Værkbilledet er skabt af Marie Kim og foto af Alexandra Line Vargas.
Kunstnerliste:
- Vera Montelius
- Marie Kim
- Magda Skytte
- Yi Ten Lai Fernández
- Ellinor Åslund
- Rasmus Arvidsson
- Rikki Winde
- Luis Oppel
- Sigrid Duus
- Sayeh Kazemi
- Carol Stampone
- Nanna Erika
- Marlene Rom Rysstad
- Ylva Bi Larsson
- Kaja Haven
- Juliette Kvarme
- Sasha Salin
- Tilda Zsemberovszky
- Mads Mehlum
- Ayuko Dan
- Collen Clever Orishiba
Læs også om 7-9-13 midt i myldertiden på Mozarts plads d. 13. september her
Læs også om Kin-festivalen og 7-9-13 her på Sydhavn Teaters hjemmeside