Hammerich-Prisen
Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde uddeler Hammerich-prisen på 100.000 danske kroner til en person, der har bidraget til øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Norge inden for kulturelle eller andre områder.
Prisen er oprettet i Borghild Hammerich og hendes mand, den danske admiral Carl Hammerichs navn for at hædre deres afgørende betydning for det dansk-norske samarbejde. Under Anden Verdenskrig stod de sammen med andre initiativtagere bag den omfattende humanitære indsats, Norgeshjælpen, der hjalp mange norske familier under krigen.
Carl Hammerich omkom ved bombardementet af Shellhuset i København den 21. Marts 1945. Borghild Hammerich blev fra Fondets grundlæggelse i 1946 dets første generalsekretær, og var aktiv frem til sin død i 1978.
I 2024 modtog gik Hammerich-Prisen til den norsk-danske filminstruktør Joachim Trier. Tidligere prismodtagere tæller også forfattere som norske Vigdis Hjorth, danske Carsten Jensen og norske Jan Kjærstad.
Hammerich-Prisen 2025
Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde tildeler den danske komponist Bent Sørensen Fondets store pris, Hammerich-Prisen, på 100.000 danske kroner for hans banebrydende og mangeårige samarbejde med norsk musikliv.
Prisoverrækkelsen finder sted på Det Kongelige Teater i forbindelse med opførelsen af komponistens nye opera Asle og Alida den 23. maj.
I 2024 er Hammerich-Prisen gået til den norsk-danske filminstruktør Joachim Trier. Tidligere prismodtagere tæller også forfattere som norske Vigdis Hjorth, danske Carsten Jensen og norske Jan Kjærstad.
Nyt navn i 2024
I 2024, som markerer 400-året for Christian IVs grundlæggelse af Kristiania og 100-året for navneskiftet fra Kristiania til Oslo, ændrer Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde prisens navn og beløbet.
Den tidligere pris, som var på 50.000 danske kroner og hed Admiral Carl Hammerichs mindelegat, omdøbes nu til Hammerich-Prisen med et beløb på 100.000 danske kroner.
Prismodtagere gennem tiden
- 2025 Bent Sørensen, dansk komponist
- 2024 Joachim Trier, norsk filminstruktør
- 2019 Vigdis Hjorth; norsk forfatter
- 2018 Carsten Jensen; dansk forfatter
- 2016 Jan Kjærstad; norsk forfatter
- 2014 Bertel Haarder; dansk politiker og tidligere minister
- 2013 Kari Martinsen, norsk professor
- 2012 Lis Madsen; institutchef ved læreruddannelsen på Københavns Professionsuddannelse
- 2009 Morten Jostad; norsk forfatter
- 2006 Benny Andersen; dansk forfatter
- 2001 Lars Roar Langslet; norsk politiker og tidligere minister
- 2000 Jørn Lund; dansk professor
- 1994 Fritz Paul; norsk professor
- 1992 Knut Mykland; norsk professor
- 1985 Wanda Heger; norsk modstandskvinde