Dobbeltkoncert i den Norske Sjømannskirken
Grib chancen for at opleve to nordiske kor på én gang i den norske kirkes smukke rum. Det sker lørdag den 14. september klokken 16.00 i Norske Sjømannskirken Kong Haakons Kirke i København.
Her kommer Gamle Oslo Kro- og Kirkekor til København og afholder dobbeltkoncert med danske Vox Humana. Repertoiret består af nyere korværker, og der er lagt op til en fantastisk koroplevelse.
Thea Kjeve Fjeldstad er dirigent for Gamle Oslo Kro- og Kirkekor og Jakob Høgsbro er dirigent for Vox Humana.
Der er gratis adgang til koncerten, men det anbefales at komme i god tid, så man er sikret gode pladser.
Koncerten gennemføres med støtte fra Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, Den Norske Forening av 1863, Norsk Understøttelsesforening i Kjøbenhavn, Den norske ambassade, Norsk Dansk Handelskammer samt Norske Sjømannskirken Kong Haakons Kirke.