Fællesskabet bliver til

1380-1536

Det har været min opgave at skildre det dansk-norske fællesskabs tilblivelse. Selvom dette fællesskab blev indgået for mere end 600 år siden, har der i eftertiden været knyttet mange både positive og negative følelser til det der dengang skete. En særlig udfordring for mig har været de ord som præsten i Rakkestad i 1781 skrev til historikeren Suhm i København:

Han beder Suhm om at skrive en Norges historie og tilføjer: "Man kan jo holde op førend man kommer til Margaretha; den kalmarske forening gider ingen nordmand læst noget om, og kan ej skrive derover, er han en ærlig mand; der er grundvolden til alle påfølgende ulykker".

Jeg er bange for at det jeg nu lægger frem, ikke rigtigt ville tilfredsstille den gamle præst. For sagen er jo at tiderne skifter, og vi med dem. Vi er rigtigt nok nordmænd og danskere, og det er ikke meningen med en historisk fremstilling at udjævne modsætninger og skabe konsensus om alting. Men det kan heller ikke være opgaven at læse nationale modsætninger ind i fjerne tider på områder hvor de ikke eksisterede. Det sidste har jeg søgt at holde mig for øje under arbejdet med fællesskabets første tid.

Nyhetsbrev

Du er påmeldt vårt nyhetsbrev!

Lukk
Schæffergården Lysebu