Kristian Blystad

– Norsk kunstgave til Schæffergården

På den skrånende plæne mellem den gamle Schæffergård og Hollænderdammen afsløredes den 17. maj 1996 en skulptur af den norske billedhugger Kristian Blystad.En klassisk torso, forenklet og fortolket af en kunstner i pagt med sin samtid. 

En visuel, spontan betagelse af en skulders runding er den umiddelbare inspiration for skulpturen. Den klassiske tradition for interessen i det menneskelige legeme er den historiske bagage. Begejstringen for stenen, den svenske diabas, eller basalt, blev bestemmende for torsoens form og linier. Et klassisk, humanistisk tema har fundet sit helt originale, naturbestemte og ganske ukrukkede udtryk i Kristian Blystads følsomme formulering. 

Skulpturen er en gave fra  Stiftelsen Sat Sapienti, og anledningen var Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes 50 års jubilæum.

"Kristian Blystad har en mærkelig suveræn, nærmest magisk ro i sine arbejder, de ikke bare ser på én, men spørger ordløst, og man tøver med at finde et svar."

Ole Wivel

Nyhetsbrev

Du er påmeldt vårt nyhetsbrev!

Lukk
Schæffergården Lysebu