Gentofte Kulturnat på Schæffergården

Kom med og se teaterforestillingen!

Det Flydende Teater
»Flygt«
Arne Jacobsen og PH i et musikalsk drama, hvor bølgerne går højt

 

Efter Det Flydende Teaters succeser om Martyren Munk, Storm P. og Halfdan Rasmussen præsenterer vi nu det sidste værk i Det Flydende Teaters musikdramatiske forestillingsrække om 2. Verdenskrig.

Som så mange andre danskere må Poul Henningsen og Arne Jacobsen flygte til Sverige da besættelsesmagten natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 indleder jagten på jøder, kommunister og andre på kant med nazisterne. PH, fordi han er på kant. Arne Jacobsen, fordi han er jøde.

Skæbnen vil, at de – to af danmarkshistoriens største arkitekter – flygter i den samme lille robåd over sundet fra Skodsborg strand til Landskrona denne råkolde, våde og blæsende nat. Foruden de to arkitekter og deres koner er eneste medpassager en ung jødisk ingeniør og kaproer – Herbert Marcus – der trækker det hårdeste læs med at ro selskabet over Øresund. 

Under disse ekstreme omstændigheder udspiller der sig et drama, hvor bølgerne i bogstaveligste forstand går højt. Mellem skumsprøjt og tyske projektører tager de to arkitekter fat i en diskussion om livet under besættelsen og om, hvilket ansvar man har som menneske og formgivende kunstner. Det bliver til en diskussion om arkitekturens, kunstens og det enkelte menneskes ansvar i en verden i krig.

 

Medvirkende Pelle Nordhøj Kann, Rolf Hansen + Cellist Hanna Englund, klarinettist Marie Bessesen og sanger Marie Buch

Instruktør Jacob Schjødt

Dramatiker Line Mørkeby

Scenograf Sir Grand Lear

Komponist Nikolaj Busk

 

Anmeldelser: 

5 stjerner ud af 6

Det Flydende Teater lykkes med at vise en fuldstændig irrationel flugt for to mennesker: den ene jøde, den anden åbnemundet kommunist. Det skete i Danmark for 75 år siden, men sker stadig over alt i verden – også i lande vi kommunikerer med og rejser til i i dag.

kulturkupeen, Ulla Strømberg

 

5 stjerner ud af 6

’Flygt’ giver et konkret og unikt historisk indblik – formidlet med kræs for øjne og ører, hjerneceller og lattermuskler. Alle med interesse for dansk arkitektur, 2. Verdenskrig, flygtningespørgsmål eller modernismens tankestrømninger bør opleve denne forestilling.

MagasinetKBH.dk, Linea Christensen

 

5 stjerner ud af 6

“… en kulturpolitisk perle fra Det Flydende Teater.”

sceneblog.dk, Casper Koeller

 

»FLYGT er værd at opleve, værd at leve sig ind i, og den falder helt i tråd med tidens interesse for de store i fortiden, hvis liv både fjernsyn og teater giver os indblik i. ”Kunsten er et åndeligt immunforsvar”.«

Teaterspottere Vivi Holm og Peter Byrholt Nielsen, teaterspot.dk

Nyhetsbrev

Du modtager om lidt en mail, hvor du skal bekræfte tilmeldingen!

Lukk
Lysebu