Dansk sprog, kultur og samfundsliv for Høgskolen i Volda

Kursus i dansk sprog, kultur og samfundsliv for Høgskolen i Volda

Kursus i dansk sprog, kultur og samfundsliv for lærerstuderende på Høgskolen i Volda

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde byder Høgskolen i Volda hjertelig velkommen til kursus i dansk sprog og kultur på Schæffergården i København. Kurset skal give dig indsigt i dansk sprog og kultur og nabosprogsdidaktik. Det er vores håb, at kurset vil vække din interese for nabolandets sprog, litteratur, kunst og samfundsliv. I løbet af de fem dage vil du via konkrete oplevelser og indtryk komme til at opdage, at det danske sprog er relativt let at forstå, og på den måde vil dette kursus måske give dig nye perspektiver på nordisk sprogforståelse. 

Schæffergården ligger lidt uden for København i Gentofte (9 km nord for København). Den nemmeste måde at komme til Schæffergården fra lufthavnen er at tage metroen direkte fra lufthavnen til Nørreport Station, der skifter du til S-tog mod Hillerød (linje E) eller Holte (linje B) og står af på Jægersborg station. Fra Jægersborg Station er der ca 5-10 minutters gåtur til Schæffergården. Metro og s-tog går løbende med få minutter imellem, hvis det er i dagstimer, om aftenen med lidt længere mellemrum. Du kan også tage lufthavnstoget til Hellerup Station. Lufthavnstoget går ca. hvert 10 minut fra Terminal 3 i lufthavnen. Fra Hellerup Station kan man tage en taxi eller bus nummer 179 mod Lyngby Station, stå af ved Jægersborg kaserne, og herefter er der 300 meters gåtur til Schæffergården. Bemærk at det er samme billet, der gælder i metro, lufthavnstog og bus, du behøver altså ikke købe ny billet. Billetten købes i lufthavnen, inden du stiger på metro eller tog, og du skal købe billet til 5 zoner i alt. 

Hvis du skal ind til København centrum fra Schæffergården er der flere muligheder. Der går s-tog fra Jægersborg Station. Fra Jægersborg Station går linje E mod Køge og linje B mod Høje Taastrup, de går ca. hvert 10. minut. Togene standser både på Østerport, Nørreport, Vesterport og Hovedbanegården. Der er 4 zoner til København centrum. Du køber billet på stationen, det kan ikke købes i toget. 

I bevillingen fra Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde indgår ophold og fuld forplejning. Rejser indgår ikke, heller ikke transport til og fra museumsbesøg i København. Måltider indtages alle i Schæffergårdens restaurant Wohlert, hvor der er reserveret bord. Hvis man ikke deltager i et måltid, er det meget vigtigt at give besked i receptionen senest samme morgen. Drikkevarer indgår ikke i opholdet, det skal du selv dække. Caféen og baren er åben hver aften.

Vær opmærksom på, at der er mødepligt til alle dele i programmet.

Værelserne på Schæffergården er tilgængelige fra kl 16:00 på ankomstdagen og til kl 10:00 på afrejsedagen.

Velkommen!

Mange hilsner Marie Røthing Hørlyck

Lørdag den 3. marts 2018

16:00-18:00

Ankomst til Schæffergården og tjek ind på rummene

18:00-20:00

Middag i Restaurant Wohlert

20:00 -

Friaften, baren er åben

Søndag den 4. marts 2018

08:00-09:00

Morgenmad i Restaurant Wohlert på Schæffergården

09:00-10:00

Velkomst, praktiske oplysninger, og små øvelser!

 

Marie Hørlyck, projektkoordinator ved Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde

10:00-12:00

Det danske sprogsamfund her og nu

Hvordan har det danske sprog udviklet sig i skrift og tale og er blevet forskelligt fra andre nordiske sprog. Efter en gennemgang af forskellige udviklinger i rigsdansk, præsenteres en række eksempler på dansk i senmoderniteten: engelsk i dansk, kodeveksling og multietnisk ungdomsstil.

 

Lektor Pia Quist

12:00-13:00

Frokost/lunch i Restaurant Wohlert på Schæffergården

13:00-15:00

Nabosprogsdidaktik

 

Lektor Torben Mundbjerg

15:00-18:00

Velfortjent pause

18:00-20:00

Middag i Restaurant Wohlert på Schæffergården

20:00-21:30

At lytte på fortællinger er en fantastisk måde at lære sprog på! Glæd jer til gode historier og eventyrlige viser i Slottet. Fortællinger om talende dyr, magiske kvinder, frivole præster, snedige husmænd, slemme børn og uartige voksne. Og så måske en enkelt heks….

 

Fortæller Annemarie Krarup

21:30 -

Friaften

Mandag den 5. marts 2018

07:00-09:00

Morgenmad i Restaurant Wohlert

09:00-10:30

Hvad er Danmark egentlig for et land? På underholdende vis føres vi igennem historien fra Vikingetid til nutid. Der kommer til at være små øvelser undervejs! (Undervejs kort pause)

 

Journalist og forfatter David Trads

10:30-12:00

Tag en pause, nyd omgivelserne, gå eller cykel en tur!

12:00-13:00

Frokost/lunch i Restaurant Wohlert på Schæffergården

13:00-14:00

Stift bekendtskab med Københavns Radiobiograf, hvor du kan opleve konceptet bag deres kollektive lytteoplevelser og blive introduceret til hvordan man kan formidle via lyd og podcastmediet. ​Du skal ikke se, men lytte. Glæd dig!​

 

Anne Sofie Kluge Hedegaard

14:00-15:00

Velfortjent pause

15:00-17:00

Forberedelse til skolebesøg: Hvordan forbereder man et undervisningsforløb for danske elever, når man er lærerstuderende fra Norge? 

I denne lektion bliver du klædt på til at tilrettelægge en undervisningstime for danske skoleelever. Lektionen består af øvelser og gode råd, og så skal du selv på banen og starte forberedelserne til at blive klart til i morgen!

 

Lektor Torben Mundbjerg

17:00-18:00

Tid til at forberede undervisningsoplæg

18:00-20:00

Middag i Restaurant Wohlert på Schæffergården

20:00 -

Friaften, og sidste mulighed for at forberede skolebesøg på Kildevældsskolen

Tirsdag den 6. marts 2018

07:00-09:00

Morgenmad i Restaurant Wohlert

09:00-09:45

Bus til Kildevældsskolen på Østerbro. Husk jeres madpakker som hentes i receptionen!

09:45-11:35

Skolebesøg på mellemtrinnet ved Kildevældsskolen

 

Du underviser sammen med din gruppe i den klasse du får tildelt. Det er jer og kun jer, der har ansvaret for, at I og klassen får en rigtig god oplevelse! Husk at tale langsomt, da de danske elever ikke er vant til at blive undervist af norske lærere!

Jeres undervisningsoplæg skal vare i 60. min.

11:35-12:10

Kaffe og lunch på Kildevældsskolen

12:10-12:30

Offentlig transport til Statens Museum for Kunst

Her har I følgende muligheder:

Tog: Svanemøllen-Østerport/Nørreport

Bus: 184, 185 og 150S

Begge ruter tager de 25 min.

13:00-14:00

Rundvisning på SMK

14:00-19:00

På egen hånd i København. Du skal selv sørge for at komme tilbage til Schæffergården. Middag er kl. 19:00! Overhold tiden.

19:00-20:00

Sidste aften: Middag i Restaurant Wohlert på Schæffergården

20:00 -

Hyggeaften i Havestuerne, baren er åben.

Onsdag den 7. marts 2018

07:00-09:00

Morgenmad i Restaurant Wohlert på Schæffergården

 

Tjek ud af rummene inden kl. 10:00!

09:00-10:00

Forfatterbesøg 

 

Forfatter Trisse Gejl

10:00-11:00

Lapidar – tidsskriftet for noveller. Hvordan kan man undervise med udgangspunkt i noveller? Det er noget tidsskriftet Lapidar har lyst til at hjælpe dig med. Her skal du både læse og lytte til podcast.

 

Ida Louise Nielsen, chefredaktør for Lapidar 

11:00-12:00

Evaluering af kurset. Udlevering af kursusbeviser. Farvel

 

Marie Hørlyck, projektkoordinator ved Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde

12:00-13:00

Frokost/Lunch i Restaurant Wohlert på Schæffergården

13:00 -

Afrejse

Medvirkende

  • Marie Røthing Hørlyck

    Kursleder

    Projektkoordinator ved Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde.

  • Annemarie Krarup

    Fortæller

    Annemarie Krarup er professionel mundtlig historiefortæller, sanger, stemmekonsulent, cand. mag. i musik, psykologi og idræt og underviser i gymnasieskolen. Desuden er hun projektleder for det nordiske fortælle-nabosprogsprojekt Hugin & Munin. Gennem flere år har hun fortalt historier og lavet fortællefestivaler for voksne, unge og børn.

    Alle kender Grimms eventyr, mange kender Asbjørnsen og Moes norske fortælleskat, men kun få kender Danmarks store indsamler Evald Tang Kristensen og de eventyr, historier og viser han skrev ned fra sine meddelere igennem 50 år fra 1867.

    Annemarie Krarup fortæller eventyr og viser indsamlet af Evald Tang Kristensen og fortæller også om Evalds liv, som i sig selv er en forbløffende hisotier om at overkomme en svær barndom og forfølge sit mål.

  • David Trads

    Forelæser

    David Trads er journalist og forfatter.

  • Torben Mundbjerg

    Forelæser

    Torben Mundbjerg er cand. mag. i nordisk litteratur og lektor ved Læreruddannelsen UCC i København. Han har mange års erfaring med at uddanne og efteruddanne lærere i danskfaget i folkeskolen, hvor han er særligt optaget af ny mundtlighedsdidaktik, litteraturundervisning og den nordiske dimension i modersmålsfaget. Forelæsningen omhandler nabosprogsdidaktik, en dansk billedroman samt praktiske øvelser og gruppearbejde, hvor bl.a. deltagernes oplæsning på dansk og lytning til dansk talesprog sættes på prøve!

  • Pia Quist

    Forelæser

    Pia Quist er lektor i dansk sprog ved Københavns Universitet.

  • Trisse Gejl

    Forfatter
  • Statens museum for kunst (SMK)

    Museum

    Læs om SMK her: http://www.smk.dk/

  • Ida Louise Nielsen

    Oplægsholder

    Chefredakør på Lapidar - tidsskrift for noveller. Ida Louise er også kandidatstuderende i dansk ved Københavns Universitet.

    http://www.lapidar.dk/

  • Kildevældsskolen

    Skolebesøg

    Skolebesøg med undervisningsforløb på Kildevældsskolen, Østerbro.

    http://kildevaeld.skoleporten.dk/sp

  • Anne Sofie Kluge

    Foredragsholder

    Festivalleder Københavns Radiobiograf

    læs mere om Københavns Radiobiograf: http://radiofestival.dk/da/

Nyhetsbrev

Du modtager om lidt en mail, hvor du skal bekræfte tilmeldingen!

Lukk
Lysebu